Viser opslag med etiketten Tips. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Tips. Vis alle opslag

søndag den 12. juni 2011

Hvorfor et hyggeligt køkken er vigtigt!

Hvem har lyst til at gå i gang med at lave mad og bruge tid i et køkken der er beskidt, utilgængeligt og som bare ikke er et hyggeligt sted at være?


Indrømmet, jeg er ikke altid lige begejstret for at skulle bruge tid på at lave mad, især ikke når jeg har haft en lang dag, men jeg har fundet ud af, med nogle små kneb, at køkkenet godt kan være et afslappende sted at være, og et sted hvor man faktisk har lyst til at være.
At gøre sit køkken hyggeligt, mener jeg er en god motivationsfaktor for at komme derud og bruge noget tid derude.



Så her er mine 5 tips.




1.      Få en radio i køkkenet.

Jeg synes at det er så hyggeligt og afslappende at sætte noget jazzmusik på. Jeg hører for det meste DR Jazz og tænder så snart jeg vågner og skal i gang med at lave morgenmad.  Det er altså en dejlig start på dagen. Men bliver det for morfar-agtigt, så ryger den over på P3. At piske æg til rockmusik er genialt. De bliver pisket ordentligt igennem J





2.      Stil nogle af dine ynglingsingredienser frem så du kan se dem, fx gode olier, eddiker, lækker honning etc. At de er i en flot indpakning gør det bare endnu bedre. Man bliver glad af at se på dem og kan minde en om "at man da lige kan putte et skvæt af det her i.".






3.      I stedet for at have ris, pasta, bønner, linser osv. liggende i kedelige poser, så få fat i nogle glasbeholdere (kan fx købes for få kroner i IKEA) og organiser dem og placer dem synligt.  Det giver god orden og som man siger så påvirker ydre orden den indre orden.  Det tror jeg på. Kender i ikke det, at i kommer ind ad døren til jeres hjem.. Der roder og i kan straks mærke at det trækker ned energimæssigt. Derimod, hvis i kommer hjem til et rent og ryddeligt hjem, så mærker i mere overskud. Sådan har jeg det i hvert fald.





4.      Hav et lille grønt hjørne til krydderurter. For det første er det dejligt at kigge på og for det andet kan det give inspiration til at komme noget ekstra grønt på retten.







5.      Afsæt plads til de vigtigste redskaber som du bruger, så de er let tilgængelige. Fx en juicepresser og en blender. At skulle finde en masse stort udstyr frem fra gemmerne hver gang man skal lave noget, kan godt gøre at man ”ikke lige gider”, fordi det er for besværligt.

Jeg håber i kunne bruge de 5 tips :)


fredag den 10. juni 2011

Kokosvand - det sunde og lækre alternativ til vand

Det er vigtigt at få vand hver dag for at kroppen kan fungere ! Vidste du at 60 % af vores kropsvægt består af vand?

Stil efter at drik omkring 2 liter hver dag. Eventuelt mere hvis du træner eller hvis du sveder mere pga. varmen. Hvis det er meget varmt kan man faktisk godt svede, og jeg citererer NNR (vores bibel på studiet), severel litres per day in a warm enviroment. Så huske nu at drikke vand :) !

Men bliver det lidt for kedeligt kun at drikke vand, så har jeg et rigtig godt alternativ, nemlig KOKOSVAND. Kokosvand er det vand man finder inde i unge kokosnødder. Jeg synes det smager super godt! Jeg er blevet lidt afhængig af det, og hvis ikke det var for prisen havde jeg nok haft en karton stående i køleskabet hele tiden.  Jeg har prøvet nogle forskellige mærker, men "Cocovita" er den jeg bedst kan lide. Synes de andre har en smag af konserveringsmiddel. Men denne er så god som en frisk kokosnød.


Den kan købes i Irma. En lille koster vidst 19 kr. Man kan også få en stor karton til 39. Det er lidt pebret, men det er nu lækkert med noget andeledes og eksotisk engang imellem :)




Kokosvand er vidst også blevet et hit blandt de kendte celebs, så hvis man vil være med på moden, så er det nu, haha. Jeg tror at det skyldes at kokosvand er blevet hypet som en rigtig sundhedsdrik, pga. det høje indhold af electrolytter (elektrolytter er kropssalte). Drikke med et højt indhold af electrolytter finder man også i sportsdrikke. Men disse elektrolytter skulle være vigtige at få efter træning og andet hårdt fysisk arbejde, da det så vil gå ind og oprette balancen, efter at man har svedt og tabt salt. Om det ligefrem er nødvendigt at indtage, skal jeg ikke kunne sige og om det er meget bedre end vand skal jeg heller ikke kunne sige, men godt smager det, og det er jo det vigtigste :)