Viser opslag med etiketten What to drink. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten What to drink. Vis alle opslag

søndag den 19. juni 2011

Nøddemælk


På verdensplan anslåes det at ca. 50 % er laktoseintolerante. At være laktoseintolerant betyder at man ikke kan tåle mælk, da man mangler de enzymer der skal til for at nedbryde mælk. I Danmark og generelt i Skandinavien er der ikke mange der er laktoseintolerante (ihvertfald ifølge min kærestes medicinske bog), fx hvis vi kigger på Sverige, der anslåes det at tallet ligger på kun 1 %. Bevæger vi os mere sydpå bliver tallet større. Fx Tyskland (allerede), anslåes tallet at være 15 %. I Thailand anslåes det at 98 % er laktoseintolerante. - Og hvordan kan det så være? De folkeslag hvis forfædre har drukket dyremælk, har simpelthen udviklet en evne til at fordøje dyremælk, en såkaldt genmutation.

Heldigvis, findes der alternativer til mælk, for et liv uden noget "mælkeagtigt" vil gøre madlavning irriterende besværligt!
Jeg bruger for det meste soyamælk, rismælk, hjemmelavet mandelmælk eller min hjemmelavede nøddemælk som jeg her vil dele med jer:

Du skal bruge:
1 håndfuld mandler
1 lille håndfuld paranødder (det er ca. 5 stk)
4 dl vand
knivspids salt
½ - 1 tsk honning

Alt skal bare blendes i ca. 5 min. Det blendede mælk hældes igennem en fin si/sigte, så skallerne og større dele sorteres fra. Så er der kun fin mælk tilbage. Se, sværere var det jo slet ikke :)



Sådan ser resterne ud når du har siet mælken fra. Dette ville være synd at smide ud. Derfor vil jeg senere vise jer hvordan man kan lave en sund dessert ud af dette :) 






Nu hvor vi er inde på emnet "mælk", kan jeg ikke lade vær med at tænke på de diskussioner der har været mange steder, omkring hvorvidt mælk er godt eller skidt for os mennesker. I har sikkert overhørt eller fulgt med i debatten igennem diverse medier.
Jeg vil overhovedet ikke prædike om hvorvidt dyremælk er godt eller skidt for os. Det må folk selv tage stilling til. Men nu er det jo en personlig hjemmeside det her... Så derfor vil jeg da gerne lufte min personlige holdning; Vi behøver ikke dyremælk, hvis vi ellers lever sundt og varieret!
Med det sagt, er jeg ikke negativ i forhold til mælk, jeg siger bare at man godt kan undlade det, men kun hvis man lever sundt og varieret..
Grunden til at vi i vesten anbefaler mælk som en del af en lødig kost, skyldes at mælk er en rigtig god calciumkilde. Hvis ikke man spiste masser grøntsager, korn, nødder osv, og samtidig ikke drak mælk ville man hurtigt komme til at mangle calcium. Derfor er det lettere at sige at man skal drikke mælk, da man så er dækket ind på calcium-fronten. Men spiser man en god og varieret kost med masser af grøntsager, frugt, nødder, korn, kød og bælgfrugter hver dag, vil man være dækket tilstrækkeligt. Det kan jeg personligt sige, da jeg ikke har drukket mælk i 3 år. Da jeg fik taget en blodprøve i vinters, havde jeg mere end rigeligt Calcium i blodet og også D-vitamin (på trods af at blodprøven blev taget i vinters). Så en kost uden mælk er ikke skadelig, men kun så længe man spiser ordenligt :)

torsdag den 16. juni 2011

Frisk grøn energi



Kan det virkelig være rigtigt at man kan lave en velsmagende juice med grøntsager? JA!!

Smag bare engang denne grønne sag her ..

Du skal bare bruge:
2 æbler
En stor håndfuld spinatblade
En stor skive citron


Sådan gør du:
Pres æblerne i juicepresseren, og kom saften op i blenderen sammen med spinaten (husk lige at pille stilkene af, de kan godt være bitre) og saften fra citronen. Blend til det bliver mørkegrønt..


Har prøvet at tage et billede af det, så i kan få en fornemmelse af det mængdemæssigt. Men vigtigst er det nu, at du smager den til så den bliver som du gerne vil have den.. Nogle gange bruger jeg 2 store håndfulde spinatblade, for faktisk smager det ikke rigtig af noget, så man kan jo lige så godt komme lidt ekstra af det grønne i ;)



Et godt tip er, at du også kan snige et stort stykke agurk med i juicen (pres med æblerne) eller komme en halv avocado i blenderen. Du kan også komme en håndfuld mynteblade/citronmelisseblade i blenderen. Eller Basilikumblade. Der er så meget du kan bruge, at det kun er fantasien der sætter grænser. Så eksperimenter med det du har :)

Da jeg skulle servere den for min far for første gang, kiggede han ret skeptisk på den og dertil på mig. "Skal jeg virkelig drikke det der grønne stads?".. Da han havde taget en slurk, havde han store øjne og så ud som om han havde fået den lækreste juice nogensinde. Han sagde at den smagte fantastisk :)


tirsdag den 14. juni 2011

Sød sommerdrøm



Den står på eksamensopgave og eksamenslæsning herhjemme hos os og i kender formentlig til det med at hovedet bliver tungt og man har brug for hurtig energi.. Derfor lavede jeg her til aften denne juice til kæresten og jeg. Heldigvis kunne han rigtig godt lide den :)

Sådan gør du:

1. Pres 2 æbler i juicepresseren (eller brug evt. æblemost hvis ikke du har en juicepresser)
2. Grovhak ca. en halv mango og en halv banan
3. Ovenstående skal op i blenderen sammen med en håndfuld hindbær eller jordbær og blendes godt igennem.


Og så har du til to glas flydende sund energi ..




Åh hvor jeg dog glæder mig til at få sommerferie...

lørdag den 11. juni 2011

Cremet persilledrik



Persille smager godt og persille er sundt, så hvorfor ikke lave en juice af persille ?

Denne er mild og cremet, og utrolig nem at lave.

What to do:

Blend 2 dl soyamælk med 2 håndfulde persilleblade samt et drys vaniljepulver. Blend til det får en flot grøn farve..



Iskold nydelse - Rooibush icetea



Det er blevet sommer og temperaturen sniger sig stille og roligt op, så hvad er bedre at køle sig ned på end iste?


Denne er hjemmelavet og rimelig sund :) 


Rooibush isteen er lavet af Rooibush teblade, som stammer fra en Sydafrikansk busk.
Rooibush te indeholder intet koffein så den kan sagtens drikkes inden sengetid og serveres for børn. Rooibush te siges at være en sundhedste, da den indeholder en masse vitaminer og mineraler..  Men har desværre ikke kunne tjekke det igennem, da fødevaredatabanken ikke er opdateret med lidt mere alternative fødevarer!!

Men prøv at smag Rooibush te. Det er anderledes, men ganske godt. Det smager sødligt og har en flot rød farve.  

Opskrift:

Jeg lavede den inden sengetid igår aftes, så den kunne stå og trække og blive kold natten over i køleskabet.

Hvis du bruger løs Rooibush te, så put omkring 5 spiseskefulde i et tefilter. Hæld ½ liter kogende vand over. Hak en god håndfuld mynteblade eller citronmelisse i. Pres ca. en halv citron i. For at give det sødme kan du tilsætte 2-3 spsk birkesød, agavesirup eller rørsukker.
Der skal bare rigeligt af alt i, da alting smager af mindre når det bliver koldt.

Voila... Pynt med lidt mynte- eller citronmelisseblade og isterninger.

fredag den 10. juni 2011

Blåbær-appelsin juice

Hej alle

Her til morgen lavede jeg denne lækre juice


Sådan laves den:

Køres i saftpresseren:
1 appelsin (uden skal)
1 æble

Køres i blenderen:
Ovenstående saft
2 gode håndfulde frosne blåbær
et drys kanel


Smager rigtig godt til retter med æg eller lidt saltet morgenmad såsom bacon.. Juicen giver nemlig et friskt, sødt og lidt syrligt indspark :) - og så er den jo også super sund.  





Kokosvand - det sunde og lækre alternativ til vand

Det er vigtigt at få vand hver dag for at kroppen kan fungere ! Vidste du at 60 % af vores kropsvægt består af vand?

Stil efter at drik omkring 2 liter hver dag. Eventuelt mere hvis du træner eller hvis du sveder mere pga. varmen. Hvis det er meget varmt kan man faktisk godt svede, og jeg citererer NNR (vores bibel på studiet), severel litres per day in a warm enviroment. Så huske nu at drikke vand :) !

Men bliver det lidt for kedeligt kun at drikke vand, så har jeg et rigtig godt alternativ, nemlig KOKOSVAND. Kokosvand er det vand man finder inde i unge kokosnødder. Jeg synes det smager super godt! Jeg er blevet lidt afhængig af det, og hvis ikke det var for prisen havde jeg nok haft en karton stående i køleskabet hele tiden.  Jeg har prøvet nogle forskellige mærker, men "Cocovita" er den jeg bedst kan lide. Synes de andre har en smag af konserveringsmiddel. Men denne er så god som en frisk kokosnød.


Den kan købes i Irma. En lille koster vidst 19 kr. Man kan også få en stor karton til 39. Det er lidt pebret, men det er nu lækkert med noget andeledes og eksotisk engang imellem :)




Kokosvand er vidst også blevet et hit blandt de kendte celebs, så hvis man vil være med på moden, så er det nu, haha. Jeg tror at det skyldes at kokosvand er blevet hypet som en rigtig sundhedsdrik, pga. det høje indhold af electrolytter (elektrolytter er kropssalte). Drikke med et højt indhold af electrolytter finder man også i sportsdrikke. Men disse elektrolytter skulle være vigtige at få efter træning og andet hårdt fysisk arbejde, da det så vil gå ind og oprette balancen, efter at man har svedt og tabt salt. Om det ligefrem er nødvendigt at indtage, skal jeg ikke kunne sige og om det er meget bedre end vand skal jeg heller ikke kunne sige, men godt smager det, og det er jo det vigtigste :)