Viser opslag med etiketten What to eat - Breakfast. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten What to eat - Breakfast. Vis alle opslag

søndag den 12. juni 2011

"Hjemmelavet" blåbæryoghurt og müsli



Imorges stod den så på yoghurt. Efter at jeg i forgårds kom til at indtage for gammel fiskeolie  og som følger heraf havde det ret skidt igår (tror ikke at jeg behøver at uddybe det nærmere), skulle min mave bare have noget yoghurt! Yoghurt indeholder en masse gode mælkesyrebakterier, som påvirker tarmfloraen i positiv retning. Så har man problemer med maven, om det så er tynd- eller hård mave, eller hvis man tager antibiotika (især bredspektret - det udrydder alle bakterierne, gode som dårlige), så vil det være en god ide at indtage mælkesyrebaktusser :)


Blåbæryoghurt:

Blåbærsoyayoghurten er virkelig nem at lave, og kan selvfølgelig erstattes med A38/Youghurt natural. Jeg tog faktisk tid på hvor lang tid det tog at finde tingene frem og bikse det sammen: 1 minut og 26 sekunder !!



Her er opskriften (1 person):

Blend:
- ca. 4 store løse spsk soyayoghurt. Det svarer nok til ca 1½ dl.
- 1 stor håndfuld frosne blåbær
- ½ banan 1 tsk honning eller agavesirup
- knivspids vaniljepulver - hvis du har det derhjemme..

Blend til du har en ensartet farve


Müsli:

Okay, så bliver det måske lidt mere krævende, men som jeg før har nævnt, brug det du har derhjemme.



Denne müsli er alt andet end tør og kedelig. Jeg synes tit at müsli er tørt og smagløst og det leder mine tanker hen på heste der gumler på foderkorn. Ja så kan det være nok så sundt, men kan man ikke få det ned, er det jo ligemeget.


Der er til ca. 2-3 portioner, så du kan gemme resten i køleskabet til næste gang du skal have müsli. Jeg vil mene at det kan holde sig i ca. 3-4 dage.

Sådan gør du..

Tag en pande frem..

Smid dette på panden:
- 2 håndfulde gryn (fx boghvedegryn, havregryn..)
- 1 håndfuld uafskallede sesamfrø (evt også 1 håndfuld afskallede hvis du har det)
- 1 håndfuld solsikkekerner
- 1 håndfuld hørfrø
- 1 håndfuld græskarkerner
- 1 håndfuld nødder (skal lige hakkes)
- 4 dadler (skal også lige hakkes)

For at give det smag og en god konsistens tilsætter du:
- 3-4 spsk kokosolie (helst med smag)
- ½ tsk vaniljepulver
- ½ tsk kanel
- 1 spsk honning eller agavesirup
- 2 spsk kakaopulver
- evt en håndfuld kokosmel hvis du har det :)

Alt skal bare ristes i ca. 2-3 min ved middel varme..



Dét her er altså bare en god start på dagen :)

lørdag den 11. juni 2011

Ynglings (mini) bananpandekager - MUMS!

Her til morgen vågnede jeg med en sød tand, så jeg måtte en tur ud i køleskabet for at se hvad det kunne tilbyde.

Her er hvad jeg fik bikset sammen:




Ser det ikke lækkert ud :)?




Som i kan se bestod morgenmaden af 3 komponenter; bananpandekager, nøddeknas og bærsymfoni.

Her er opskriften:

Bananpandekager (ca. 20 stk):

Blendes:
- 2 bananer
- 3 mellemstore æg
- ½ tsk vaniljepulver (alternativt vaniljestang)
- et drys kanel eller nelikker

Dette skal bare steges på en mellemvarm pande i kokosolie (med smag, for så smager det meget bedre) og formes som små blinis af en spiseskefuld dej.


Der skal være rigeligt med olie så de ikke brænder på. De er nemlig lidt skrøbelige. De skal heller ikke have så længe.. Ca 45 sek på hver side.

Nøddeknas:

Hak:
- 2 håndfulde nødder (jeg brugte mandler og paranødder)
- 4 dadler

Drys:
- lidt kanel eller nelikker samt vaniljepulver.

Bærsymfoni:

Bland det du har.. Jeg blandede frosne blåbær, hindbær og stikkelsbær med friske jordbær.


Ja, og så er der serveret :) Hvor mange personer den er beregnet til er svært at vurdere. Der er til 20 pandekager... Jeg kan blive mæt af 15... Så det må være max 2 personer .. Men kom rigeligt med fyld på, så mætter det mere..


Forresten, så gør skyr sig RIGTIG godt til retten. Havde det bare desværre ikke i huset. Det er også med til at mætte bedre. Drys evt. lidt vaniljepulver på skyren.

Håber du tør give dig i kast med retten, for den smager rigtig godt..

fredag den 10. juni 2011

Lækker morgenmad

Jeg elsker morgenmad og hver morgen er jeg hundesulten! Når tiden er til det, kan jeg derfor godt lide at få en solid start på dagen.

Her er et foreslag hvis du har lyst til at prøve noget nyt:



Menu:
1. Asparges med parmaskine
2. Grøntsagsmuffins
3. Blåbær/appelsin juice
4. Hårdkogt æg
5. Agurk

Ret 1 og 3 har jeg allerede lagt opskrifter ud for. Ægget kan i forhåbentlig godt finde ud af at koge ;)  - Og agurken er hellere ikke rocket-science. Så er der jo kun grøntsagsmuffins tilbage, og opskriften kommer her:

3 æg
ca. en halv pose frossen spinat (skal lige dampes først)
½ rødløg (hakkes)
2 mellem revede gulerødder (husk lige at presse væden ud)
½ revet rød peberfrugt (husk lige at presse væden ud)
eventuelt lidt revet squash (husk lige at presse væden ud)
salt og peber
eventuelt noget paprika eller cayennepeber

Det skal bare blandes og ned i muffinsforme. Ind i ovnen i ca. 15-20 min i en 200 grader varm ovn. Og så er der serveret.  



Held og lykke :)

ps. undskyld den ringe billedekvalitet. De blev nemlig taget med Iphone!