lørdag den 11. juni 2011

Ynglings (mini) bananpandekager - MUMS!

Her til morgen vågnede jeg med en sød tand, så jeg måtte en tur ud i køleskabet for at se hvad det kunne tilbyde.

Her er hvad jeg fik bikset sammen:




Ser det ikke lækkert ud :)?




Som i kan se bestod morgenmaden af 3 komponenter; bananpandekager, nøddeknas og bærsymfoni.

Her er opskriften:

Bananpandekager (ca. 20 stk):

Blendes:
- 2 bananer
- 3 mellemstore æg
- ½ tsk vaniljepulver (alternativt vaniljestang)
- et drys kanel eller nelikker

Dette skal bare steges på en mellemvarm pande i kokosolie (med smag, for så smager det meget bedre) og formes som små blinis af en spiseskefuld dej.


Der skal være rigeligt med olie så de ikke brænder på. De er nemlig lidt skrøbelige. De skal heller ikke have så længe.. Ca 45 sek på hver side.

Nøddeknas:

Hak:
- 2 håndfulde nødder (jeg brugte mandler og paranødder)
- 4 dadler

Drys:
- lidt kanel eller nelikker samt vaniljepulver.

Bærsymfoni:

Bland det du har.. Jeg blandede frosne blåbær, hindbær og stikkelsbær med friske jordbær.


Ja, og så er der serveret :) Hvor mange personer den er beregnet til er svært at vurdere. Der er til 20 pandekager... Jeg kan blive mæt af 15... Så det må være max 2 personer .. Men kom rigeligt med fyld på, så mætter det mere..


Forresten, så gør skyr sig RIGTIG godt til retten. Havde det bare desværre ikke i huset. Det er også med til at mætte bedre. Drys evt. lidt vaniljepulver på skyren.

Håber du tør give dig i kast med retten, for den smager rigtig godt..

2 kommentarer:

  1. Ser virkelig godt ud, Anabell!
    Jeg har også en blog, som jeg dog ikke har set på i umindelige tider - dog er der måske et nyt samarbejde i støbeskeen:)

    SvarSlet
  2. Tusind tak, Sophie :)!
    Ja for søren, det kunne da være fedt med et samarbejde ;)

    SvarSlet