torsdag den 30. juni 2011

Jeg er flyttet til ny adresse :)

Hej alle.

Jeg er flyttet til en ny internetadresse til www.anabells.dk 
Jeg håber i stadig vil følge med :)

Kh Anabell

søndag den 19. juni 2011

Nøddemælk


På verdensplan anslåes det at ca. 50 % er laktoseintolerante. At være laktoseintolerant betyder at man ikke kan tåle mælk, da man mangler de enzymer der skal til for at nedbryde mælk. I Danmark og generelt i Skandinavien er der ikke mange der er laktoseintolerante (ihvertfald ifølge min kærestes medicinske bog), fx hvis vi kigger på Sverige, der anslåes det at tallet ligger på kun 1 %. Bevæger vi os mere sydpå bliver tallet større. Fx Tyskland (allerede), anslåes tallet at være 15 %. I Thailand anslåes det at 98 % er laktoseintolerante. - Og hvordan kan det så være? De folkeslag hvis forfædre har drukket dyremælk, har simpelthen udviklet en evne til at fordøje dyremælk, en såkaldt genmutation.

Heldigvis, findes der alternativer til mælk, for et liv uden noget "mælkeagtigt" vil gøre madlavning irriterende besværligt!
Jeg bruger for det meste soyamælk, rismælk, hjemmelavet mandelmælk eller min hjemmelavede nøddemælk som jeg her vil dele med jer:

Du skal bruge:
1 håndfuld mandler
1 lille håndfuld paranødder (det er ca. 5 stk)
4 dl vand
knivspids salt
½ - 1 tsk honning

Alt skal bare blendes i ca. 5 min. Det blendede mælk hældes igennem en fin si/sigte, så skallerne og større dele sorteres fra. Så er der kun fin mælk tilbage. Se, sværere var det jo slet ikke :)



Sådan ser resterne ud når du har siet mælken fra. Dette ville være synd at smide ud. Derfor vil jeg senere vise jer hvordan man kan lave en sund dessert ud af dette :) 






Nu hvor vi er inde på emnet "mælk", kan jeg ikke lade vær med at tænke på de diskussioner der har været mange steder, omkring hvorvidt mælk er godt eller skidt for os mennesker. I har sikkert overhørt eller fulgt med i debatten igennem diverse medier.
Jeg vil overhovedet ikke prædike om hvorvidt dyremælk er godt eller skidt for os. Det må folk selv tage stilling til. Men nu er det jo en personlig hjemmeside det her... Så derfor vil jeg da gerne lufte min personlige holdning; Vi behøver ikke dyremælk, hvis vi ellers lever sundt og varieret!
Med det sagt, er jeg ikke negativ i forhold til mælk, jeg siger bare at man godt kan undlade det, men kun hvis man lever sundt og varieret..
Grunden til at vi i vesten anbefaler mælk som en del af en lødig kost, skyldes at mælk er en rigtig god calciumkilde. Hvis ikke man spiste masser grøntsager, korn, nødder osv, og samtidig ikke drak mælk ville man hurtigt komme til at mangle calcium. Derfor er det lettere at sige at man skal drikke mælk, da man så er dækket ind på calcium-fronten. Men spiser man en god og varieret kost med masser af grøntsager, frugt, nødder, korn, kød og bælgfrugter hver dag, vil man være dækket tilstrækkeligt. Det kan jeg personligt sige, da jeg ikke har drukket mælk i 3 år. Da jeg fik taget en blodprøve i vinters, havde jeg mere end rigeligt Calcium i blodet og også D-vitamin (på trods af at blodprøven blev taget i vinters). Så en kost uden mælk er ikke skadelig, men kun så længe man spiser ordenligt :)

Den lækreste lakselasagne



Forleden lavede kæresten og jeg denne super lækre lakselasagne. Der er SÅ meget smag i, så håber i tør give jer i kast med retten!



Det skal du bruge (2-3 personer):
- en pakke laks á 250 g
- 300-400 gram frossen spinat
- 1 rødløg
- 1 fed hvidløg
- 2 tomater
- min boghvedebechemelsovs
- fuldkornslasagneplader
- evt. lidt parmesanost

Det første du skal gøre, er at dampe spinaten i ca. 5 min (husk at hæld væden fra)
Derefter skærer du grøntsagerne og laksen ud i skiver.

Så mangler der egentlig kun bechemelsovsen:

1. smelt 2 spsk olivenolie/kokosolie eller smør
2. kom 4 spsk boghvedemel i ovenstående
3. kom 1 bouillon terning i med 2½-dl kogende vand. Kom vandet i stille og roligt mens du rører rundt. Det skal samle sig. Hæld mere vand i hvis den er for tyk.
4. til sidst skal den krydres med ca. 1 lille tsk muskatnødspulver og salt og peber (og evt. en lille knivspids kanel).

Så skal alt ovenstående ligges i lag i et ovnfast fad. Først spinat, dernæst løg og hvidløg, så laks, tomat, bechemel og lasagneplade, så spinat igen, løg og hvidløg, laks, tomat og tilsidst bechemelsovs. Evt. lidt ost på toppen :)

Ind i ovnen i ½ time på 200 grader :) Wupti, så er der fisk på en lækker måde.


Husk at få fisk mindst 2 gange om ugen (200-300 gram om ugen) :) - Fisk har et højt næringsindhold og er særlig rig på D-vitamin som mange af os danskere mangler. Desuden indeholder fisk, især fede fisk som laks, essentielle fedtsyrer. Essentielle betyder at de er livsvigtige. Faktisk kaldes de også "F-vitaminet", da de betragtes som værende lige så vigtige som andre vitaminer.   

torsdag den 16. juni 2011

Frisk grøn energi



Kan det virkelig være rigtigt at man kan lave en velsmagende juice med grøntsager? JA!!

Smag bare engang denne grønne sag her ..

Du skal bare bruge:
2 æbler
En stor håndfuld spinatblade
En stor skive citron


Sådan gør du:
Pres æblerne i juicepresseren, og kom saften op i blenderen sammen med spinaten (husk lige at pille stilkene af, de kan godt være bitre) og saften fra citronen. Blend til det bliver mørkegrønt..


Har prøvet at tage et billede af det, så i kan få en fornemmelse af det mængdemæssigt. Men vigtigst er det nu, at du smager den til så den bliver som du gerne vil have den.. Nogle gange bruger jeg 2 store håndfulde spinatblade, for faktisk smager det ikke rigtig af noget, så man kan jo lige så godt komme lidt ekstra af det grønne i ;)



Et godt tip er, at du også kan snige et stort stykke agurk med i juicen (pres med æblerne) eller komme en halv avocado i blenderen. Du kan også komme en håndfuld mynteblade/citronmelisseblade i blenderen. Eller Basilikumblade. Der er så meget du kan bruge, at det kun er fantasien der sætter grænser. Så eksperimenter med det du har :)

Da jeg skulle servere den for min far for første gang, kiggede han ret skeptisk på den og dertil på mig. "Skal jeg virkelig drikke det der grønne stads?".. Da han havde taget en slurk, havde han store øjne og så ud som om han havde fået den lækreste juice nogensinde. Han sagde at den smagte fantastisk :)


tirsdag den 14. juni 2011

Sød sommerdrøm



Den står på eksamensopgave og eksamenslæsning herhjemme hos os og i kender formentlig til det med at hovedet bliver tungt og man har brug for hurtig energi.. Derfor lavede jeg her til aften denne juice til kæresten og jeg. Heldigvis kunne han rigtig godt lide den :)

Sådan gør du:

1. Pres 2 æbler i juicepresseren (eller brug evt. æblemost hvis ikke du har en juicepresser)
2. Grovhak ca. en halv mango og en halv banan
3. Ovenstående skal op i blenderen sammen med en håndfuld hindbær eller jordbær og blendes godt igennem.


Og så har du til to glas flydende sund energi ..




Åh hvor jeg dog glæder mig til at få sommerferie...

mandag den 13. juni 2011

Timian/Squash pasta



Denne pastaret tror jeg er min ynglingspastaret :) Den smager virkelig godt med den kraftige smag af timian og friske grøntsager.

Det er en god hverdagsret, da den er ret simpel.

Det du skal bruge er:
Fuldkornspasta
Olivenolie
1 squash
2 stængler bladselleri
7 tomater
2 fede hvidløg
2-3 spsk tørret timian (synes faktisk at der er stor forskel på smag, alt efter hvor man køber det. Det er bedst fra helsekosten, hvor man kan købe en rimelig stor pose og som rækker langt)
Evt. parmasanost


Sådan gør du:
Hak hvidløg, skær squash ud i tynde skiver, skær tomater i både og halver bladselleristænglerne.
Først bruner du hvidløg og bladselleri - og det skal steges godt med olie! Der må gerne være et tyndt lag på hele panden..
Så tilsætter du squash, som også skal brunes. Her plejer jeg igen at tilsætte mere olivenolie.
Herefter tilsætter du tomaterne og lægger et låg på. Efter ca. 5 min tilsætter du 2-3 spsk timian og giver det yderligere 5 minutters tid.

Og så er du færdig :) - Husk lige at du også skal koge pastaen.


Ser det ikke lækkert ud ? :)


Sund chokolademousse



Fordi at man har lyst til søde sager, behøver det jo ikke at være usunde søde sager! Denne mousse tager ca. 15 min at lave, men den der skal gøre arbejdet er din foodprocesser eller blender.

Så her kommer opskriften på en sund chokolademousse (til 4 personer):

1. 2 avocadoer blendes godt igennem til en ensartet masse
2. Tilsæt 2 spsk kakaopulver og blend videre
3. 3 spsk agavesirup eller honning og blend videre
4. Tilsæt en stor håndfuld frosne hindbær (det er en god ide lige at tage dem ud på et stykke køkkenrulle til at starte med, så de kan nå at blive mere bløde og dermed lettere at blende)

Blend til du har en mousse lignende masse. Smag evt. til med mere agavesirup el. honning.

Asiatisk inspireret kyllinge/grøntsagssuppe !



Denne suppe er nem at lave og så er den selvfølgelig rigtig smagfuld. Jeg lavede den alene på 35 min :)

Brune ris eller andre fuldkornsris går godt til.

Det skal du bruge:

En pakke hakket kylling
Tamari eller andet soya
Fiskesauce
Kyllingebouillon
2-3 gulerødder
1 løg
7 stængler forårsløg (altså det grønne)
Frisk koriander
1 kinaradisse (kan købes hos en grønthandler)
1 kinakål (kan også købes hos en grønthandler)
1 hvidløgsfed
Peber
Ris


Sådan gør du:

  1. Sæt risene over (de skal ca. have en halv time)
  2. Sæt 1½ liter vand over til at koge.
  3. Kom kødet i en skål og pres 1 fed hvidløg i, 2 spsk soya og 1 spsk fiskesauce. Kværn masser frisk peber over.
  4. Hak forårsløgene og pil korianderne. Halvdelen skal op i kødblandingen. Resten gemmes til senere.
  5. Når vandet har kogt, så op med det i en gryde. Kog vandet og tilsæt 2 kyllingebouillonterner.
  6. Form kødet til små boller. Bare løst og hurtigt.
  7. Skær kinaradisse i skiver (ikke for tykke!) og kom ned i vandet. Kød og kinaradisse skal koge i ca. 12 min.
  8. Skær gulerødderne ud i skiver og kom det ned i vandet efter de 12 min er gået. Giv det lige omkring 3-4 min.
  9. Skær løg i skiver og smid det ned i vandet.
  10. Ca. 10 blade kinakål skæres i halve stykker og smides i vandet. 
  11. Tilslut kommer du forårsløgene i, et skvæt fiskesauce og pynter med koriander.
Så er du færdig :) - Og det passer også med at risene er færdige ..

søndag den 12. juni 2011

Hvorfor et hyggeligt køkken er vigtigt!

Hvem har lyst til at gå i gang med at lave mad og bruge tid i et køkken der er beskidt, utilgængeligt og som bare ikke er et hyggeligt sted at være?


Indrømmet, jeg er ikke altid lige begejstret for at skulle bruge tid på at lave mad, især ikke når jeg har haft en lang dag, men jeg har fundet ud af, med nogle små kneb, at køkkenet godt kan være et afslappende sted at være, og et sted hvor man faktisk har lyst til at være.
At gøre sit køkken hyggeligt, mener jeg er en god motivationsfaktor for at komme derud og bruge noget tid derude.



Så her er mine 5 tips.




1.      Få en radio i køkkenet.

Jeg synes at det er så hyggeligt og afslappende at sætte noget jazzmusik på. Jeg hører for det meste DR Jazz og tænder så snart jeg vågner og skal i gang med at lave morgenmad.  Det er altså en dejlig start på dagen. Men bliver det for morfar-agtigt, så ryger den over på P3. At piske æg til rockmusik er genialt. De bliver pisket ordentligt igennem J





2.      Stil nogle af dine ynglingsingredienser frem så du kan se dem, fx gode olier, eddiker, lækker honning etc. At de er i en flot indpakning gør det bare endnu bedre. Man bliver glad af at se på dem og kan minde en om "at man da lige kan putte et skvæt af det her i.".






3.      I stedet for at have ris, pasta, bønner, linser osv. liggende i kedelige poser, så få fat i nogle glasbeholdere (kan fx købes for få kroner i IKEA) og organiser dem og placer dem synligt.  Det giver god orden og som man siger så påvirker ydre orden den indre orden.  Det tror jeg på. Kender i ikke det, at i kommer ind ad døren til jeres hjem.. Der roder og i kan straks mærke at det trækker ned energimæssigt. Derimod, hvis i kommer hjem til et rent og ryddeligt hjem, så mærker i mere overskud. Sådan har jeg det i hvert fald.





4.      Hav et lille grønt hjørne til krydderurter. For det første er det dejligt at kigge på og for det andet kan det give inspiration til at komme noget ekstra grønt på retten.







5.      Afsæt plads til de vigtigste redskaber som du bruger, så de er let tilgængelige. Fx en juicepresser og en blender. At skulle finde en masse stort udstyr frem fra gemmerne hver gang man skal lave noget, kan godt gøre at man ”ikke lige gider”, fordi det er for besværligt.

Jeg håber i kunne bruge de 5 tips :)


Chokoladeis

At lave sin egen is er slet ikke så kompliceret :)



Det skal du gøre:

1. Pisk 4 pasteuriserede æggeblommer sammen med ½ dl birkesød (eller rørsukker, flormelis etc)
2. Smelt ca. 60 gram mørk chokolade og bland det i ovenstående
3. Tilsæt 2 dl soyafløde (eller rigtig fløde), 1 dl soyamælk (eller mandelmælk, komælk etc), ca. 40 g hakket mørk chokolade og 2 store spsk kakao.

Det var det :) - Så skal det bare røres rundt i ismaskinen eller hældes i en beholder.

Det vil selvfølgelig være optimalt hvis du har en ismaskine, men hvis ikke du har en, skal du bare tage ismassen ud engang imellem og røre i den. Det skal du bare gøre indtil at den er blevet for fast.
Har du en ismaskine, så husk at den skål som man skal lave isen i, skal en tur i fryseren først. Min var blevet rigtig kold, så det tog kun 15 før ismassen blev til is.







"Hjemmelavet" blåbæryoghurt og müsli



Imorges stod den så på yoghurt. Efter at jeg i forgårds kom til at indtage for gammel fiskeolie  og som følger heraf havde det ret skidt igår (tror ikke at jeg behøver at uddybe det nærmere), skulle min mave bare have noget yoghurt! Yoghurt indeholder en masse gode mælkesyrebakterier, som påvirker tarmfloraen i positiv retning. Så har man problemer med maven, om det så er tynd- eller hård mave, eller hvis man tager antibiotika (især bredspektret - det udrydder alle bakterierne, gode som dårlige), så vil det være en god ide at indtage mælkesyrebaktusser :)


Blåbæryoghurt:

Blåbærsoyayoghurten er virkelig nem at lave, og kan selvfølgelig erstattes med A38/Youghurt natural. Jeg tog faktisk tid på hvor lang tid det tog at finde tingene frem og bikse det sammen: 1 minut og 26 sekunder !!



Her er opskriften (1 person):

Blend:
- ca. 4 store løse spsk soyayoghurt. Det svarer nok til ca 1½ dl.
- 1 stor håndfuld frosne blåbær
- ½ banan 1 tsk honning eller agavesirup
- knivspids vaniljepulver - hvis du har det derhjemme..

Blend til du har en ensartet farve


Müsli:

Okay, så bliver det måske lidt mere krævende, men som jeg før har nævnt, brug det du har derhjemme.



Denne müsli er alt andet end tør og kedelig. Jeg synes tit at müsli er tørt og smagløst og det leder mine tanker hen på heste der gumler på foderkorn. Ja så kan det være nok så sundt, men kan man ikke få det ned, er det jo ligemeget.


Der er til ca. 2-3 portioner, så du kan gemme resten i køleskabet til næste gang du skal have müsli. Jeg vil mene at det kan holde sig i ca. 3-4 dage.

Sådan gør du..

Tag en pande frem..

Smid dette på panden:
- 2 håndfulde gryn (fx boghvedegryn, havregryn..)
- 1 håndfuld uafskallede sesamfrø (evt også 1 håndfuld afskallede hvis du har det)
- 1 håndfuld solsikkekerner
- 1 håndfuld hørfrø
- 1 håndfuld græskarkerner
- 1 håndfuld nødder (skal lige hakkes)
- 4 dadler (skal også lige hakkes)

For at give det smag og en god konsistens tilsætter du:
- 3-4 spsk kokosolie (helst med smag)
- ½ tsk vaniljepulver
- ½ tsk kanel
- 1 spsk honning eller agavesirup
- 2 spsk kakaopulver
- evt en håndfuld kokosmel hvis du har det :)

Alt skal bare ristes i ca. 2-3 min ved middel varme..



Dét her er altså bare en god start på dagen :)

lørdag den 11. juni 2011

Body Scrub

Du behøver ikke bruge en masse penge på hudpleje, når du selv kan lave det derhjemme af ting du sikkert alligevel har liggende :)

Denne hjemmelavede blanding giver rigtig blød hud og en flot glød. Det kan godt ske at det sviner lidt, især hvis man har hvide badeforhæng på badeværelset (som jeg har, haha), men lidt luksus er svineriet værd.

Du skal bruge:
- 1 del olivenolie eller mandelolie
- ca. ½ dl rørsukker
- ca. ½ dl fint havsalt
- ca. ½ dl blåbær
- 1 brev grøn te pulver (hvis du skulle have det liggende, ellers kan det godt undværes)

Så skal det bare blandes sammen og masseres godt ind :).

Frisk og sprød æbledessert


Denne friske dessert fik jeg serveret af en medstuderende, under en tung opgaveskrivning. Den friskede os alle op i studiegruppen!
Jeg fik aldrig spurgt efter opskriften, men har prøvet i samarbejde med mine smagsløg at gengive retten. Den er meget let at lave og tager ingen tid.

Til 2 små portioner:

- 1 æble skæres i tynde både
- ½ økologisk citronskal rives over æblebådene
- Saften fra en ½ citron presses over æblebådene
- Ca. 1 cm ingefærrod rives over æblerne
- Drys vaniljepulver og kanel over (jeg havde ikke mere kanel i huset, så brugte nelliker istedet, hvilket var helt fint)


Enjoy :)

Den bedste tunsalat



Denne salat slår alle de salater jeg har smagt og er inspireret af salat Nicoise fra Sund Base! Jeg kan kun opfordre jer til at prøve den! Der skal en masse forskelligt i, men de forskellige fødevarer komplimenterer hinanden perfekt, så det ville være ærgeligt at udelade noget. Tilgengæld er salaten rigtig nem at lave :)

Sådan laves den (til 2 personer):

Gril eller steg:
½ rød peberfrugt med salt og peber

Rist:
1 håndfuld solsikkekerner med salt

Kog:
1 håndfuld grønne bønner (det skal kun have 1 min ca. så de forbliver sprøde)
2 æg eller hvor mange du vil have..

Bland ovenstående med:
1 håndfuld rucolasalat
1 håndfuld romainesalat
1 lille håndfuld oliven, gerne blandede.
1 dåse tun (husk at kig efter de certificerede, så det ikke går ud over delfinbestanden ;) )
½ glas grillede artiskokker (kan købes i Irma)

Vend det hele med saften fra en citronbåd, lidt olivenolie og salt og peber.





Vi er ikke helt færdige endnu. For denne asiatisk inspirerede dressing gør sig RIGTIG godt til salaten


Den laves sådan her:

Rør 3 spsk. soyayoughurt (eller A38) med 1 tsk Brun Miso paste (kan købes i en helsekostforretning). Pres 1 hvidløg i. Pres lidt citronsaft ned i blandingen. En lille knivspids stødt koriander. Og til slut salt og peber.



Lækkert lækkert lækkert :)

Cremet persilledrik



Persille smager godt og persille er sundt, så hvorfor ikke lave en juice af persille ?

Denne er mild og cremet, og utrolig nem at lave.

What to do:

Blend 2 dl soyamælk med 2 håndfulde persilleblade samt et drys vaniljepulver. Blend til det får en flot grøn farve..



Iskold nydelse - Rooibush icetea



Det er blevet sommer og temperaturen sniger sig stille og roligt op, så hvad er bedre at køle sig ned på end iste?


Denne er hjemmelavet og rimelig sund :) 


Rooibush isteen er lavet af Rooibush teblade, som stammer fra en Sydafrikansk busk.
Rooibush te indeholder intet koffein så den kan sagtens drikkes inden sengetid og serveres for børn. Rooibush te siges at være en sundhedste, da den indeholder en masse vitaminer og mineraler..  Men har desværre ikke kunne tjekke det igennem, da fødevaredatabanken ikke er opdateret med lidt mere alternative fødevarer!!

Men prøv at smag Rooibush te. Det er anderledes, men ganske godt. Det smager sødligt og har en flot rød farve.  

Opskrift:

Jeg lavede den inden sengetid igår aftes, så den kunne stå og trække og blive kold natten over i køleskabet.

Hvis du bruger løs Rooibush te, så put omkring 5 spiseskefulde i et tefilter. Hæld ½ liter kogende vand over. Hak en god håndfuld mynteblade eller citronmelisse i. Pres ca. en halv citron i. For at give det sødme kan du tilsætte 2-3 spsk birkesød, agavesirup eller rørsukker.
Der skal bare rigeligt af alt i, da alting smager af mindre når det bliver koldt.

Voila... Pynt med lidt mynte- eller citronmelisseblade og isterninger.

Ynglings (mini) bananpandekager - MUMS!

Her til morgen vågnede jeg med en sød tand, så jeg måtte en tur ud i køleskabet for at se hvad det kunne tilbyde.

Her er hvad jeg fik bikset sammen:




Ser det ikke lækkert ud :)?




Som i kan se bestod morgenmaden af 3 komponenter; bananpandekager, nøddeknas og bærsymfoni.

Her er opskriften:

Bananpandekager (ca. 20 stk):

Blendes:
- 2 bananer
- 3 mellemstore æg
- ½ tsk vaniljepulver (alternativt vaniljestang)
- et drys kanel eller nelikker

Dette skal bare steges på en mellemvarm pande i kokosolie (med smag, for så smager det meget bedre) og formes som små blinis af en spiseskefuld dej.


Der skal være rigeligt med olie så de ikke brænder på. De er nemlig lidt skrøbelige. De skal heller ikke have så længe.. Ca 45 sek på hver side.

Nøddeknas:

Hak:
- 2 håndfulde nødder (jeg brugte mandler og paranødder)
- 4 dadler

Drys:
- lidt kanel eller nelikker samt vaniljepulver.

Bærsymfoni:

Bland det du har.. Jeg blandede frosne blåbær, hindbær og stikkelsbær med friske jordbær.


Ja, og så er der serveret :) Hvor mange personer den er beregnet til er svært at vurdere. Der er til 20 pandekager... Jeg kan blive mæt af 15... Så det må være max 2 personer .. Men kom rigeligt med fyld på, så mætter det mere..


Forresten, så gør skyr sig RIGTIG godt til retten. Havde det bare desværre ikke i huset. Det er også med til at mætte bedre. Drys evt. lidt vaniljepulver på skyren.

Håber du tør give dig i kast med retten, for den smager rigtig godt..

fredag den 10. juni 2011

Lækker morgenmad

Jeg elsker morgenmad og hver morgen er jeg hundesulten! Når tiden er til det, kan jeg derfor godt lide at få en solid start på dagen.

Her er et foreslag hvis du har lyst til at prøve noget nyt:



Menu:
1. Asparges med parmaskine
2. Grøntsagsmuffins
3. Blåbær/appelsin juice
4. Hårdkogt æg
5. Agurk

Ret 1 og 3 har jeg allerede lagt opskrifter ud for. Ægget kan i forhåbentlig godt finde ud af at koge ;)  - Og agurken er hellere ikke rocket-science. Så er der jo kun grøntsagsmuffins tilbage, og opskriften kommer her:

3 æg
ca. en halv pose frossen spinat (skal lige dampes først)
½ rødløg (hakkes)
2 mellem revede gulerødder (husk lige at presse væden ud)
½ revet rød peberfrugt (husk lige at presse væden ud)
eventuelt lidt revet squash (husk lige at presse væden ud)
salt og peber
eventuelt noget paprika eller cayennepeber

Det skal bare blandes og ned i muffinsforme. Ind i ovnen i ca. 15-20 min i en 200 grader varm ovn. Og så er der serveret.  



Held og lykke :)

ps. undskyld den ringe billedekvalitet. De blev nemlig taget med Iphone!



Blåbær-appelsin juice

Hej alle

Her til morgen lavede jeg denne lækre juice


Sådan laves den:

Køres i saftpresseren:
1 appelsin (uden skal)
1 æble

Køres i blenderen:
Ovenstående saft
2 gode håndfulde frosne blåbær
et drys kanel


Smager rigtig godt til retter med æg eller lidt saltet morgenmad såsom bacon.. Juicen giver nemlig et friskt, sødt og lidt syrligt indspark :) - og så er den jo også super sund.  





Nem hverdagsmad på 20 min

Forleden lavede jeg denne ret med kylling og rød pesto og grønne asperges svøbt i parmaskinke. Det er meget let at lave, og der er masser smag i !



Kyllingspyd:

Mariner en pakke kyllinginderfilet med en god sjat olivenolie, 2 skiver citron, 2 hvidløg og salt og peber. Det må gerne trække i nogle timer i køleskabet.
Herefter sættes de på spyd (spydene skal lige skylles i vand eller lægges i blød så de ikke brænder i ovnen). Sæt nu kyllingespydene ind i en 225 grader varm ovn i 12 min. Herefter tages de ud og et godt lag rød pesto (bare køb et glas færdiglavet) kommes ovenpå kyllingen. Pynt med persille.

Asparges:

Skyl asparges og rul parmaskinke rundt om. Ind i en 225 grader varm ovn i 12-15 min.



Så dette er virkelig nem hverdagsmad der kan laves på 20 min.

Forresten gør fuldkornsris sig godt til :)

Kokosvand - det sunde og lækre alternativ til vand

Det er vigtigt at få vand hver dag for at kroppen kan fungere ! Vidste du at 60 % af vores kropsvægt består af vand?

Stil efter at drik omkring 2 liter hver dag. Eventuelt mere hvis du træner eller hvis du sveder mere pga. varmen. Hvis det er meget varmt kan man faktisk godt svede, og jeg citererer NNR (vores bibel på studiet), severel litres per day in a warm enviroment. Så huske nu at drikke vand :) !

Men bliver det lidt for kedeligt kun at drikke vand, så har jeg et rigtig godt alternativ, nemlig KOKOSVAND. Kokosvand er det vand man finder inde i unge kokosnødder. Jeg synes det smager super godt! Jeg er blevet lidt afhængig af det, og hvis ikke det var for prisen havde jeg nok haft en karton stående i køleskabet hele tiden.  Jeg har prøvet nogle forskellige mærker, men "Cocovita" er den jeg bedst kan lide. Synes de andre har en smag af konserveringsmiddel. Men denne er så god som en frisk kokosnød.


Den kan købes i Irma. En lille koster vidst 19 kr. Man kan også få en stor karton til 39. Det er lidt pebret, men det er nu lækkert med noget andeledes og eksotisk engang imellem :)




Kokosvand er vidst også blevet et hit blandt de kendte celebs, så hvis man vil være med på moden, så er det nu, haha. Jeg tror at det skyldes at kokosvand er blevet hypet som en rigtig sundhedsdrik, pga. det høje indhold af electrolytter (elektrolytter er kropssalte). Drikke med et højt indhold af electrolytter finder man også i sportsdrikke. Men disse elektrolytter skulle være vigtige at få efter træning og andet hårdt fysisk arbejde, da det så vil gå ind og oprette balancen, efter at man har svedt og tabt salt. Om det ligefrem er nødvendigt at indtage, skal jeg ikke kunne sige og om det er meget bedre end vand skal jeg heller ikke kunne sige, men godt smager det, og det er jo det vigtigste :)    



   

torsdag den 9. juni 2011

Sunde mexicanske pandekager

Her kommer det første madindlæg :)

Til aften lavede kæresten og jeg sunde mexicanske pandekager. Vi varmer lidt op til at vi skal til Mexico til sommer (kan ikke vente!)..

Retten er nem at lave, dog lidt tidskrævende. Men når man er to tager det ca. en time. Med god musik eller en god snak er den time hurtigt passeret :)
Denne ret vil jeg vurdere er beregnet til 2-3 personer .. Der bliver til ca. 15 pandekager. Men det er svært at sige hvor mange pandekager der skal til for at man kan blive mæt. Der skal ca. 5 til at mætte mig, men har veninder der bliver mæt af 2, så det er meget forskelligt. Derfor kan opskriften formentlig også være beregnet til en familie på 4:)

Opskriften er desuden glutenfri og laktosefri hvis nogen skulle have intolerance for disse... Jeg er selv laktoseintolerant så alle mine opskrifter vil ikke indeholde mælk..




Salsa:

Hak nedenstående i tern:
- ½ moden mango
- ½ rød peberfrugt
- ½ æble eller pære
- 3 stængler forårsløg (det grønne)
- et kvart rødløg
- et lille bitte stykke rød chili (alt efter smag)

Pres:
- 1 lille hvidløg.
- 1 til 2 skiver citron eller lime (smag til)

Pluk:
- En lille håndfuld mynteblade og basilikumblade eller korianderblade.

Alt skal bare blandet.
Slut af med friskkværnet peber og nogle dråber "fishsauce". Hvis ikke du har det, så brug lidt salt, men jeg vil virkelig anbefale dig at få fat i "fishsauce" da det giver en virkelig god saltet smag i maden. Anderledes end salt.. Du skal ikke lade dig skræmme af lugten, for det lugter utrolig ulækkert af rådne gamle fisk (hvilket det faktisk også er).. Men ... Det smager altså fantastisk i små mænger :)

Denne salsa giver retten en friskhed, så den kan ikke undværes efter min mening.



Guacamole:
Mos:
- 2 avocadoer

Pres:
- 1 stk hvidløg
- ½ citron eller lime

Hak:
- ½ tomat i

Smid:
- En håndfuld majs ned i massen og rør godt rundt

Og igen til sidst... et lille pif med nogle dråber "fishsauce"

Kødfyld:

Her skal du bruge:

- Et ordentligt skvæt olivenolie.
- 1 hvidløg
- 1 rødløg
- En kvart squash
- En kvart Aubergine
- Hakket oksekød (Please køb noget økologisk hvis du har mulighed for det. De søde køer har det altså bare bedre og så er det kun omkring 4 kroner dyrere end konventionelt kød i Netto)
- ½-en hel dåsepure
- ½ tomat (du kan jo bruge den anden halvdel fra Guacemolen :) )
- et par stængler forårsløg

Krydr til med
- Paprika
- Cayennepeber
- Spidskummen
- Stødt koriander
- Salt og Peber

Følg denne rækkefølge når du steger :
1. Hvidløg og løg
2. Kødet
3. Krydr kødet
4. Grøntsager
5. Tomatpure
6. Lidt vand så det kan simre



Hvis man er vegatar foreslår jeg at erstatte kødet med kidneybeans eller brune bønner. Husk de skal være opblødte i ca. 12 timer og koges i en times tid til de er møre.


Pandekager (ca. 15 stk):

- 4 æg
- 5 dl soyamælk (eller rigtig komælk hvis du tåler det)
- 4 dl majsmel
- ½ tsk salt
- en lille knivspids spidskommen hvis du har det.

Steges i olivenolie :)


Tadaar så er det klar og så skal de jo bare rulles som tortillas :) Nogle salatblade vil forresten også gøre godt..




Lige til sidst... Brug hvad du har i køleskabet. Hvis du ikke lige har squash så skidt med det. Gør det så nemt for dig selv som muligt. Mængderne er også hvad jeg ca. putter i. Jeg laver altid mad på gefühlen, så mængdeangivelserne er vejledende :)

Bon Appetit

Velkommen

Hej alle

Velkommen til min nye blog. Som navnet på bloggen indikerer, handler bloggen om mad. God mad, sund mad, indbydende mad og ikke mindst mad som jeg bliver glad af at spise. Jeg håber at jeg med denne blog kan inspirerer dig og andre til at lave lækker mad som både kroppen og smagsløgene vil råbe hurra for. Jeg er selv MEGET dedikeret til mad. Jeg tænker næsten altid på mad :) - Og har stort set altid noget mad i munden.  På studiet er jeg vidst nok også lidt kendt for at have mad med til en mindre hær og alt muligt forskelligt mad som jeg tit må forklare til nysgerrige ... Så nu tænker jeg at jeg vil gøre det her :) - Og by the way, så læser jeg (sjovt nok) Ernæring og Sundhed. Så der vil helt sikkert også komme nogle sundhedsindslag hist og her :)

Kærlig Hilsen Anabell